Danekræ nr. 164

Foto: Sten Lennart Jacobsen

Tand af krokodille, lag fra Jydegaard formation

Danekræ nr. 164.

Finder: Kirsten Rasmussen

Geologisk alder: Kridt

Fundsted: Robbedale, Bornholm

Tanden viser nogen afslidning, dels i spidsen, dels i den ende, der har siddet ned i kæben,

førstnævnte kan skyldes slid mens den endnu sad i kæben, sidstnævnte kan være  følgen

af en opløsning inden afstødningen. sammen med andre fund viser tanden, at der levede

krokodiller langs Skandinaviens kyst, der i jura og ældre kridt strakte sig henover det

område, hvor Bornholm nu ligger.

Fossil krokodilletand, fundet i Robbedale Grus ved Robbedale på Bornholm

Rhæt-Lias (seneste trias-tidlig jura), omkring 200 mill. år

Tanden, der er let krummet og 1,66 cm høj, kan tentativt henføres til slægten Pholidosaurus. Den viser nogen afslidning, dels i spidsen, dels ved basis; førstnævnte kan skyldes slid i dy-rets mund, sidstnævnte kan være følgen af naturlig resorption inden afstødningen. Tandens overflade er strieret, med fint markeret forreste og bageste ”skærekant”

Fossilet er interessant ved at vise tilstedeværelsen af en middelstor krokodille i det danske område. Fund af krokodillerester i Danmark er tilpas sjældne til at begrunde, at denne tand gøres til danekræ

(Niels Hald, Geologisk Museum 21/6 1996)

+ senere GMK ændring 1999. Tand er rykket fra jura op i nedre-kridt