Danekræ nr. 368

Foto: Sten Lennart Jacobsen

Del af fossil plante, formentlig cykadophyt

Danekræ nr. 368

Finder Mogens K Hansen

Geologisk alder: Mesozoikum

Fundsted: Æbleø på nord for Fyn

Fossilet har form som en ellipsoide og måler 11x9x3½ cm. På overfladen ses rudeformede elementer i tæt spiral. At dømme efter dette mønster er der tale om en lille stamme af en cykadé-plante, evt. en bennetit.

Cykadeer er nøgenfrøede planter, der kendes fra Karbon-tiden til nutiden. De nulevende udgør ca. 100 arter. De finnede blade er ofte over 1 meter lange og kan ligne palmeblade. Stammen er kraftig, oftest ugrenet og som regel højst nogle få meter høj, men den kan blive over 20 meter. Som regel er forplantningsorganerne kogleagtige og sidder i toppen af stammen. Der findes han- og hunplanter. Et andet navn for cykadeer er koglepalmer. De er dog ikke i familie med palmer, som er dækfrøede planter.

Bennetitter er ligeledes nøgenfrøede planter. De kendes fra tidsrummet Trias til Kridt. Bladene ligner cykadeernes, men kan kendes fra disse på en anden udforming af overhudens celler. Forplantningsorganerne var som regel to-kønnede og havde et bæger af spiralstellede blade uden om de pollenbærende blade, som igen omslutter et organ med mange stilkede frøanlæg mellem golde skæl. Stammerne var knoldformede, søjleformede eller grenede.

Valuaren oplyser, at han ikke kender til lignende fund af stammefossiler og cykadophyter fra Danmark