Danekræ nr. 563

Danekræ nr. 563

Finder: Mogens S Nielsen

Geologisk alder: Sen oligocæn

Fundsted: Esbjerg Havn

Fund af fossile nautiler fra Jyske Rev

Fundet omfatter plade og modplade af flækket løsblok. I styket ses fragmentarisk bevarede rester af mindst 4 eksempler af nautilslægten Cimomia med velbevaret perlemor. Bjergarten er en mørk grålig, glimmerholdig finsandsten (sandsynligvis kalksandsten) med sorte klum-per af brunligt hhv. sort materiale, som  kunne være fossilt ved. Desuden indgår mindst 1 klast af en lysebrun til lys grålig, meget finkornet og tæt bjergart, muligvis forkislet kalksten. Bortset fra sidstnævnte minder bjergarten i sin helhed om de såkaldte ”Brøndum-blokke”, bedst kendt fra løsblokke i Thy og Salling. Disse blokke er af sen oligocæn (chattien) alder

Der optræder fossilførende neogene blokke af vidt forskellig lithologi i de sten, som fiskes op på Jyske Rev, spændende i alder fra sen oligocæn (chattien) til et godt stykke op i miocæn; men denne blokfamilie er indtil videre ikke beskrevet. Det er svært ud fra et isoleret stykke at bestemme alderen præcist og sammenligningen med de sen oligocæne Brøndum-blokke må indtil videre betegnes som et kvalificeret gæt

Med henblik på at sikre stykket til en nærmere beskrivelse af bloktyperne fra Jyske Rev er det blevet erklæret danekræ, hertil kommer en udstillingsmæssig værdi

(Arne Thorshøj Nielsen, SNM, 12. januar 2009)