Tilbage

Historik, længder af geologisk tid  (Mogens K Hansen, juni-nov. 2008)


Sammenstiller man de geologiske tidstavler i bøger, tidsskrifter eller elektroniske databaser, oplever man meget ofte indbyrdes forskelle
Her gives et samlende overblik over tid og længder inden for de seneste ca. 50 år 

Først omkring 1975 sættes der mere eksakte tal på de geologiske tidsafsnit 

Ca. 35 udvalgte bøgers/tidsskrifters/databasers geologiske tidstavler opstilles 

Det danske tidsskrift VARV (nedlagt 2006) havde fast i perioden 1964 til 1980-81 en tidsspiral, så den geologiske tid var begribelig og nærmest brugbar. Kun få gange senere bragtes forskellige tidstavler 

Fynske fossilsamlere har siden 1992 brugt de mere eksakte tidsskalaer, modsat meget andet samtidigt litteratur 

S.A. Andersen, Det danske landskabs historie (1944) har en overordnet tidslinje med 8 meget frie dateringer. Der opereres med 2 milliarder år: 

1 million år, ligger i overgang kvartær/tertiær
100 millioner år, midt i det yngre kridt
200 millioner år, midt i perm
300 millioner år, midt i devon
400 millioner år, midt i ordovicium
500 millioner år, på grænsen mellem kambrium/algonkium (urtiden)
800 millioner år, en skillelinje mellem urtidens 2 perioder algonkium/archaicum 

Sættes nedenstående ca. 35 bøger, tisskrifter mm. ind efter udgivelsesår, dannes der et mere overskueligt og tydeligt mønster. Ikke nævnte bøger glider pænt ind i tabellerne 

Et mål for at lave mere absolutte dateringer (1950-60), kunne formuleres således:
Ud fra den aktuelle teknologi og viden naturvidenskaben nu har, et der et ønske om og et behov for at sætte en så absolut tid på perioderne som overhovedet muligt. Et kontinuerligt forløb over tid kan og må opstilles
Bedre teknikker og analysemuligheder vil give mere sikre målemetoder og resultater 

Ved at korrelere (sammenligne og sammenstille) flere landes stratigrafier (serier, lag af samme alder) kan en mere kontinental/global enhed sammensættes og undersøges, herunder en finere inddeling af hver enkelt periode samt underperioder 

Støttepunkter. 4 vigtige geologiske perioder som punkter vil være gode at fæstne sig til:tertiær (palæogen/paleocæn), kridt, trias og kambrium – 3 af disse er tillige overgange mellem kænozoikum, mesozoikum og palæozoikum 

Som fossilsamler finder man ofte geschiebe med fossiler i løse blokke, eller som løsfund fra netop kridt/tertiær (paleocæn, danien) og kridt (øvre-kridt)
Trias ligger dybt nede i undergrunden, men kan markere en fin skillelinje mellem nyere og ældre fundmuligheder
Kambrium er nederste grænse for de 3 perioder: kambrium, ordovicium og silur 

Eocæn (palæogen) kan også være et punkt (Fur formationen, Lillebælt-ler formationen) 

Prækambrium dækker her enten de ældste kendte bjergarter eller det ældst kendte liv  

Ikke alle forfattere, er lige opmærksomme på eventuelle tidsskift, måske fordi de ikke har kendskab eller viden til denne forskningsdel. Derfor ”overtages” i mange tilfælde tidligere bragte geologiske tidstavler  
Samme forfatter til flere bøger genbruger ofte tidligere tavler, eller justerer til nye tal 

Alle tallene er periodernes nederste grænse (i millioner år) 

 

Bøger/tidsskrifter 1957-84/96:
(1) Kai Petersen, Fortidsdyr i farver (1957/58) – (2) Chr. Poulsen, Forstenede hvirvelløse dyr, atlas (1960),
(3) J. Wyckoff, Geologi, Vor foranderlige Jord gennem tiderne (Fremad, 1960/62) – (4) Tidsskriftet VARV (fra 1964)

(5) H. Wienberg Rasmussen, Danmarks geologi (1966/70) – (6) H. Wienberg Rasmussen, Palæontologi, fossile invertebrater (1969/77),

(7) VARV (fra 1972) – (8) British palaeozoic, mesozoic and caenozoic Fossils, Natural History (1975)
-
(9) Ulrich Lehmann, Paläontologisches Wörterbuch (1977) – (10) R. Daber og J. Helms, Das groBe Fossilienbuch (1978),
(11) Ulrich Lehmann, Entwicklung des Lebens (1978) – (12) Richard Moody, Fossiler (1979),
(13) Andreas E. Richter, Handbuch des Fossiliensammlers (1991/1980) – (14) Helmut Nestler, Die Fossilien der Rügener
Schreibkreide (1982),
(15) Krister Brood, Gotländska fossil (1982) – (16) P.H. Lundegårdh og Sven Laufeld, Nordstedts stora stenbok (1984) + Per H. Lundegårdh og Krister Brood, Stenar och fossil (1996) 

kænozoikum: 

kvartær          1 (1,2,3,4,5) – 3 (6,7) – 1,6 (8,16) – 1,5-2 (9) – 2 (10,11,15) – 2,5 (12) –
1,8 (13)– 1,5 (14) 
 

pliocæn          15 (1) – 12 (3) – 10 (4) – 5 (8,13),  ingen tal (2,5,6,7,9,10,11,12,14,15,16)

miocæn           35 (1) – 25,7 (3) – 25 (4,8,14) – 22,5 (13),  ingen tal (2,5,6,7,9,10,11,12,15,16) 

oligocæn          45 (1) – 34 (3) – 35 (4) – 38 (8) – 37,5 (13),  ingen tal (2,5,6,7,9,10,11, 12,14,15,16)

eocæn             60 (1) – 55 (3,4,8) – 53,5 (13),  ingen tal (2,5,6,7, 9,10,11,12,14,15,16)

paleocæn          70 (1,2,4,5) – 78 (3) – 60 (6,7) – 65 (8, 9,10,11,12,13,15,16) – 67 (14) 

mesozoikum:

 

kridt, 2               100 (11,13,14),  ingen tal (1,2,3,4,5,6,7,8,9,10,12,15,16)

kridt, 1                145 (1) – 120 (2) – 130 (3) – 135 (4,15) – 136 (6,7,9,10,12) – 144 (8) –

        140 (11,13,16) – 137 (14),  ingen tal (5)

jura, 3-1              175 (1) – 150 (2) – 180 (3,4) – 200 (6,7,15) – 213 (8) –190-195 (9) –

         195 (10,11,13,14,16) – 190 (12),  ingen tal (5)

trias, 3-1               215 (1) – 190 (2) – 230 (3,16) – 220 (4,5) – 225 (6,7,9,10,11,12,13,14) –

         248 (8) – 240 (15)

 

palæozoikum:                      

perm                      255 (1) – 220 (2) – 270 (3,4)- 280 (6,7,9,10,12,15,16) – 286 (8) –

           285 (11,13,14),  ingen tal (5) 

karbon, 2-1             315 (1) – 280 (2) – 350 (3,4,11,13,14) – 345 (6,7,9,10,12,16) – 354 (8) –

           370 (15),  ingen tal (5) 

devon                      355 (1) – 320 (2) – 400 (3,4,5,6,7) – 412 (8) – 395 (9,10,12,16) –

            405 (11,13,14) – 415 (15)

 

silur                        390 (1) – 350 (2) – 430 (3,4,12) – 440 (6,7,10,11,13,14) – 435 (8,16) –

            430-440 (9) – 445 (15),  ingen tal (5)

ordovicium                455 (1) – 400 (2) – 490 (3,4) – 500 (6,7,9,10,11,12,13,14,15,16) 

             492 (8),  ingen tal (5)

kambrium                   530 (1) – 500 (2) – 600 (3,4,5,6,7) – 570 (8,9,10,11,12,13,14,16) –

              590 (15) 

 

prækambrium 
                              3000 (2,15) – 1500 (5) – 3400 (9) – 3500 (11) – 4000 (16),  ingen tal (1,3,4,6,7,8,10,12,13,14)  

Jorden dannes  
                               5000 (3) – 4500 (4,8,10,13,15) – 4600 (7,11) – 10000 (16a),  ingen tal (1,2,5,6,9,12,14,16b)  

 

Bøger/tidsskrifter 1986-2008:

(17) VARV (1986,1, ny tidsspiral) – (18) Palle Gravesen, Værd at vide om forsteninger (1989), (19) W. Brian Harland et al., A geological time scale 1989 (1990) – (20) Palle Gravesen, Fossiliensammeln in Südskandinavien (1993),  
(21) Ole Bjørslev Nielsen et al., Danmarks geologi fra kridt til i dag (1995) – (22) Geologisk Museums udstilling, Danmark i dybet (2000),  

(23) Berkeley, web geological time scale (ca. 2001) – (24) Talk.Origin web geological time scale (ca. 2001),  
(25) Dinosaurs, web enchantedlearning, geological time scale (ca. 2001)
-

(26) Geologisk Nyt, fra 2001 – (27) Frank Rudolph Verlag, tysk stratigrafisk tabel med afrundede tal (2002),  
(28) Stratigraphische Tabelle Deutschland, DSK/ Geowissenschaftliches Zentrum, Universität Göttingen (2002) – (29) Jørn Waneck, Gyldendals guide til danske fossiler (2004),  

(30) VARV (2005,1, artikel om masseuddøen) – (31) F.M. Gradstein et al., 2004 + i Geologisk Nyt, fra 2005,  
(32) Jørn Madsen, Livets udvikling, 4 milliarder års evolutionshistorie A-Å (2006) – (33) Gunnar Larsen, Naturen i Danmark, bd. 1, Geologien (2006),  
(34) Niels Bonde et al., Danekræ, Danmarks bedste fossiler (2008) – (
35) Frank Rudolph, Noch mehr Strandsteine (2008)

kænozoikum:  

kvartær                      2,5 (17,20,32+) – 1,8 (18,23,24,25,26,27,28,30,31,32,35) – 1,64 (19) –

               2,3 (21) – 2 (22,29) – 1,80 (34)  

pliocæn                       5 (18,21,22,23,25,27,32,33) – 5,2 (19) – 5,3 (20,31,35) – 6 (24) – 5,4 (28) –

               5,33 (34),  ingen tal (17,26,29,30)

miocæn                      24 (18,26,27,30,35) – 23,3 (19) - 23 (20,21,23,32,33) – 24 (22,25) –

               26 (24) – 23,8 (28) – 23,0 (31) – 23,03 (34),  ingen tal (17,29)  

oligocæn                      37 (18) – 35,4 (19) – 34 (20,22,27,32) – 35 (21,33) – 38 (23,24,25) –

                33,5 (28,35) – 33,9 (31,34) –ingen tal (17,26,29,30)

eocæn                         50 (17) – 58 (18) – 56,5 (19) – 53 (20,35) – 57 (21) – 55 (22,24,27,28,33) –

                 54 (23,25) – 55,8 (31,34) – 56 (32),  ingen tal (26,29,30)

paleocæn                      60 (17) – 65 (18,20,21,22,23,24,25,26,27,28,29,30,33,35) – 65,0 (19)

                 65,5 (31,34) – 66 (32)

 

mesozoikum:  

kridt, 2                      97,0 (19) - 100 (20) – 97 (21) – 99 (22,27,28) – 98 (25) – 99,6 (31,34) –

              96 (35),  ingen tal (17,18,23,24,26,29,30,32,33)

kridt, 1                      130 (17) – 144 (18,20,29,33) – 145,6 (19) – 142 (22,27,28,30) –

              146 (23,25,32) – 135 (24,26,35) – 145,5 (31,34),  ingen tal (21) 

jura, 3                      157,1 (19) – 156 (27) – 156,5 (28) – 161,2 (31,34) – 154 (35),  ingen tal

              (17,18,20,21,22,23,24,25,26,29,30,32,33)

jura, 2                      178,0 (19) – 178 (27,28) – 175,6 (31,34) – 175 (35),  ingen tal (17,18,20,21,

              22,23,24,25,26,29,30,32,33)

jura, 1                      204 (17) – 213 (18,20) – 208,0 (19) – 206 (22,29) – 208 (23,25) – 205

              (24,30) – 203 (26,35) – 200 (27,28,32,33) – 199,6 (31,34),  ingen tal (21) 

trias, 3-1                    245 (17,23) – 248 (18,20,22,25,29) – 245,0 (19) – 250 (24,26,30,33,35) –

               251 (27,28,32) – 251,0 (31,34),  ingen tal (21)  
 

palæozoikum:

                     

perm, 2-1                     290 (17,24,29,33) – 286 (18,20,23) – 290,0 (19) – 280 (25) – 295 (26,35) –

                 296 (27,28) – 292 (30) – 299,0 (31,34) – 299 (32),  ingen tal (21,22) 

karbon, 2-1                   360 (17,18,20,23,25) – 362,5 (19) – 355 (24) – 350 (26) – 358 (27,28,35) –

                 362 (29) – 354 (30,33) – 359,2 (31,34) – 359 (32),  ingen tal (21,22)

devon                           400 (17) – 408 (18,20,25) – 408,5 (19) – 417 (22,27,30,33,35) – 410 (23,

                 24,26) – 417,5 (28) – 418 (29) – 416,0 (31,34) – 416 (32),  ingen tal (21)   

silur                             418 (17) – 438 (18,20,24,25) – 439,0 (19) – 443 (22,27,28,29,35) –

                 440 (23,30) – 435 (26) – 443,7 (31,34) – 444 (32) – 439 (33),  ingen tal (21)

ordovicium                     495 (17,22,27,28,29,30,35) – 505 (18,20,23,24,25) – 463,9 (19) – 500 (26) –

                 488,3 (31,34) – 488 (32) – 510 (33),  ingen tal (21) 

kambrium                      580 (17) – 590 (18,20) – 570,0 (19) – 545 (22,24,27,28,29,30,33,35) –

                 544 (23) – 540 (25,26) – 542,0 (31,34) – 542 (32),  ingen tal (21) 

 

prækambrium
4000 (17) – 3800 (19,23,31+) – 2500 (26,29+,34+) – 3600 (30+) – 1500 (24) – 3900 (25), ingen tal (18,20,21,22,27,32+,33+,28+) 

Jorden dannes
4500 (17,23,28+,31+) – 4600 (18,32+,25) – 4560 (19) – 4800 (27) – 4556 (29+) – 5000 (24),  ingen tal (20,21,22,26,30+,33+,34+)  

Fra 1957-77 varierer paleocæn (tertiær) mellem 60 (78, største afvigelse) og 70 mill. år  
Kridt varierer mellem 130 og 145 (120, største afvigelse) mill. år  
Trias varierer markant mellem 215 og 230 (190 og 248, 2 største afvigelser) mill. år  
Kambrium varierer mellem 570 og 600 (500 og 530, 2 største afvigelser) mill. år 

Helmut Nestler (14) opstiller en vis usikkerhedsfaktor: kvartær med ±0,5 mill. år, neogen ±2, palæogen ±3, kridt og jura ±5, trias og perm, samt devon og silur ±10, og karbon, ordovicium og kambrium ±15 mill. år. Dette giver et meget stort spillerum 

Fra 1977-90 ligger paleocæn fast på 65 mill. år  
Kridt (kridt, 1) varierer mellem 135,6 og 145 (130, største afvigelse) mill. år  
Trias varierer markant mellem 225 og 248 mill. år  
Kambrium varierer mellem 570 og 590 mill. år 

I 1982 laves den første egentlige naturvidenskabelige GTS opstilling (Geological time scale), der igen opdateredes i 1989 i  W. Brian Harland et al., A geological time scale 1989 (1990) (19), og senest i F.M. Gradstein et al. 2004 (31)  
Nye navne for prækambrium er: Proterozoikum (2500), og Arkæikum 

Perioder med underperioder får nu absolutte dateringer, ud fra diverse målinger af hhv. mikrofossiler, sedimenters zonegrænser (isotoper, henfaldstider af bl.a. uran (U), bly (Pb), argon (Ar) og zirkon (Zr); samt sammenstillinger af typeprofilers undergrænser, og tidlige, kendte globale klima- og havniveauændringer (korrelation) 

I Geologisk Tidsskrift 1996,2 behandler Oluf Michelsen et al., Stratigrafisk terminologi i dansksprogede artikler, med meget fine opbygninger af de internationale geologiske tidstavler, men samtlige er alle uden dateringer 

1990 til 2008, palæocæn ligger meget stabilt
Kridt (kridt, 1) varierer let mellem 142 og 145,5 (135, største afvigelse) mill. år  
Trias varierer let mellem 248 og 251 mill. år  
Kambrium varierer meget markant mellem 540 og 570/590 mill. år. Den palæozoiske søjle forkortes dermed betydeligt 

Ud fra sidste absolutte 2004 dateringer er palæocæn (65/65,5 mill. år) siden 1975 uændret  
Kridt (145/145,5 mill. år), samme siden 1984 og 2004 (19,31)  
Trias (251,0 mill. år), fra 2004 (31)  
Kambrium (542,0 mill. år) fra 2004 (31) 

I (33,31) vises desuden ± for usikkerhedsmargen:  
oligocæn ±0,1, eocæn ±0,2, paleocæn ±0,3/  
kridt 2 ±0,9, kridt 1 ±4,0, jura 3 ±4,0, jura 2 ±2,0, jura 1 ±0,6, trias 3-1 ±0,4/  
perm 3-1 ±0,8, karbon 2-1 ±2,5, devon ±2,8, silur ±1,5, ordovicium ±1,7, kambrium ±1,0

-

(f.eks. paleocæn 65,5 ±0,3. Betyder at nederste grænse for paleocæn til kridt,2 kan variere fra 65,2 til 65,8 mill. år 

Nutiden til kridt – nederste grænse for kridt forøget fra 135 til 144/145,5 mill. år (10,5 mill. år)  
Silur til kambrium er minimeret fra 170 til 98,3 mill. år (71,7 mill. år). Nederste grænse for silur har kun rykket sig 13-14 mill. år. Ordovicium 4-12 mill. år. Kambrium alene 28-58 mill. år  

I 2009 diskuteres om begreberne kvartær og tertiær skal udgå

Tilbage