Sammenstiller
man de geologiske tidstavler i bøger, tidsskrifter eller elektroniske
databaser, oplever man meget ofte indbyrdes forskelle
Her gives et samlende overblik over tid og længder inden for de seneste
ca. 50 år
Først
omkring 1975 sættes der mere eksakte tal på de geologiske tidsafsnit
Ca.
35 udvalgte bøgers/tidsskrifters/databasers geologiske tidstavler
opstilles
Det
danske tidsskrift VARV (nedlagt 2006) havde fast i perioden 1964 til
1980-81 en tidsspiral, så den geologiske tid var begribelig og nærmest
brugbar. Kun få gange senere bragtes forskellige tidstavler
Fynske
fossilsamlere har siden 1992 brugt de mere eksakte tidsskalaer, modsat
meget andet samtidigt litteratur
S.A.
Andersen, Det danske landskabs historie (1944) har en overordnet
tidslinje med 8 meget frie dateringer. Der opereres med 2 milliarder år:
1
million år, ligger i overgang kvartær/tertiær
100 millioner år, midt i det yngre kridt
200 millioner år, midt i perm
300 millioner år, midt i devon
400 millioner år, midt i ordovicium
500 millioner år, på grænsen mellem kambrium/algonkium (urtiden)
800 millioner år, en skillelinje mellem urtidens 2 perioder algonkium/archaicum
Sættes
nedenstående ca. 35 bøger, tisskrifter mm. ind efter udgivelsesår,
dannes der et mere overskueligt og tydeligt mønster. Ikke nævnte bøger
glider pænt ind i tabellerne
Et
mål for at lave mere absolutte dateringer (1950-60), kunne formuleres således:
Ud
fra den aktuelle teknologi og viden naturvidenskaben nu har, et der et
ønske om og et behov for at sætte en så absolut tid på perioderne
som overhovedet muligt. Et kontinuerligt forløb over tid kan og må
opstilles
Bedre teknikker og analysemuligheder vil give mere sikre målemetoder og
resultater
Ved
at korrelere (sammenligne og sammenstille) flere landes stratigrafier
(serier, lag af samme alder) kan en mere kontinental/global enhed
sammensættes og undersøges, herunder en finere inddeling af hver
enkelt periode samt underperioder
Støttepunkter.
4 vigtige geologiske perioder som punkter vil være gode at fæstne sig
til:tertiær (palæogen/paleocæn), kridt, trias og kambrium – 3 af
disse er tillige overgange mellem kænozoikum, mesozoikum og palæozoikum
Som fossilsamler finder man ofte geschiebe med fossiler i løse blokke,
eller som løsfund fra netop kridt/tertiær (paleocæn, danien) og kridt
(øvre-kridt)
Trias ligger dybt nede i undergrunden, men kan markere en fin
skillelinje mellem nyere og ældre fundmuligheder
Kambrium er nederste grænse for de 3 perioder: kambrium, ordovicium og
silur
Eocæn
(palæogen) kan også være et punkt (Fur formationen, Lillebælt-ler
formationen)
Prækambrium
dækker her enten de ældste kendte bjergarter eller det ældst kendte
liv
Ikke
alle forfattere, er lige opmærksomme på eventuelle tidsskift, måske
fordi de ikke har kendskab eller viden til denne forskningsdel. Derfor
”overtages” i mange tilfælde tidligere bragte geologiske tidstavler
Samme
forfatter til flere bøger genbruger ofte tidligere tavler, eller
justerer til nye tal
Alle
tallene er periodernes nederste grænse (i millioner år)
Bøger/tidsskrifter
1957-84/96:
(1) Kai Petersen, Fortidsdyr i farver (1957/58) – (2) Chr. Poulsen,
Forstenede hvirvelløse dyr, atlas (1960),
(3) J. Wyckoff, Geologi, Vor foranderlige Jord gennem tiderne (Fremad,
1960/62) – (4) Tidsskriftet VARV (fra 1964)
(5) H. Wienberg Rasmussen, Danmarks geologi (1966/70) – (6) H.
Wienberg Rasmussen, Palæontologi, fossile invertebrater (1969/77),
(7) VARV (fra 1972) – (8) British palaeozoic, mesozoic and caenozoic
Fossils, Natural History (1975)-
(9) Ulrich Lehmann, Paläontologisches Wörterbuch (1977) – (10) R.
Daber og J. Helms, Das groBe Fossilienbuch (1978),
(11) Ulrich Lehmann, Entwicklung des Lebens (1978) – (12) Richard
Moody, Fossiler (1979),
(13) Andreas E. Richter, Handbuch des Fossiliensammlers (1991/1980) –
(14) Helmut Nestler, Die Fossilien der Rügener
Schreibkreide (1982),
(15) Krister Brood, Gotländska fossil (1982) – (16) P.H. Lundegårdh
og Sven Laufeld, Nordstedts stora stenbok (1984) + Per H. Lundegårdh og
Krister Brood, Stenar och fossil (1996)
kænozoikum:
kvartær
1 (1,2,3,4,5) – 3 (6,7) – 1,6 (8,16) – 1,5-2 (9) – 2
(10,11,15) – 2,5 (12) –
1,8 (13)– 1,5 (14)
pliocæn
15 (1) – 12 (3) – 10 (4) – 5 (8,13),
ingen tal (2,5,6,7,9,10,11,12,14,15,16)
miocæn
35 (1) – 25,7 (3) – 25 (4,8,14) – 22,5 (13),
ingen tal (2,5,6,7,9,10,11,12,15,16)
oligocæn 45 (1) – 34 (3) – 35 (4) – 38 (8) – 37,5 (13),
ingen tal (2,5,6,7,9,10,11, 12,14,15,16)
eocæn 60 (1) – 55 (3,4,8) – 53,5 (13),
ingen tal (2,5,6,7, 9,10,11,12,14,15,16)
paleocæn 70 (1,2,4,5) – 78 (3) – 60 (6,7) – 65 (8,
9,10,11,12,13,15,16) – 67 (14)
mesozoikum:
kridt,
2 100 (11,13,14), ingen
tal (1,2,3,4,5,6,7,8,9,10,12,15,16)
kridt, 1 145 (1) – 120 (2) – 130 (3) – 135 (4,15) – 136
(6,7,9,10,12) – 144 (8) –
140
(11,13,16) – 137 (14), ingen
tal (5)
jura,
3-1 175 (1) – 150 (2) – 180 (3,4) – 200 (6,7,15) – 213 (8)
–190-195 (9) –
195
(10,11,13,14,16) – 190 (12), ingen
tal (5)
trias,
3-1 215 (1) – 190 (2) – 230 (3,16) – 220 (4,5) – 225
(6,7,9,10,11,12,13,14) –
248
(8) – 240 (15)
palæozoikum:
perm
255 (1) – 220 (2) – 270 (3,4)- 280 (6,7,9,10,12,15,16) –
286 (8) –
285
(11,13,14), ingen tal (5)
karbon,
2-1 315 (1) – 280 (2) – 350 (3,4,11,13,14) – 345
(6,7,9,10,12,16) – 354 (8) –
370
(15), ingen tal (5)
devon
355 (1) – 320 (2) – 400 (3,4,5,6,7) – 412 (8) – 395
(9,10,12,16) –
405
(11,13,14) – 415 (15)
silur
390 (1) – 350 (2) – 430 (3,4,12) – 440 (6,7,10,11,13,14)
– 435 (8,16) –
430-440
(9) – 445 (15), ingen tal
(5)
ordovicium
455 (1) – 400 (2) – 490 (3,4) – 500
(6,7,9,10,11,12,13,14,15,16) –
492
(8), ingen tal (5)
kambrium 530 (1) – 500 (2) – 600 (3,4,5,6,7) – 570
(8,9,10,11,12,13,14,16) –
590
(15)
prækambrium
3000
(2,15) – 1500 (5) – 3400 (9) – 3500 (11) – 4000 (16),
ingen tal (1,3,4,6,7,8,10,12,13,14)
Jorden
dannes
5000
(3) – 4500 (4,8,10,13,15) – 4600 (7,11) – 10000 (16a),
ingen tal (1,2,5,6,9,12,14,16b)
Bøger/tidsskrifter
1986-2008:
(17)
VARV (1986,1, ny tidsspiral) – (18) Palle Gravesen, Værd at vide om
forsteninger (1989), (19) W. Brian Harland et al., A geological time
scale 1989 (1990) – (20) Palle Gravesen, Fossiliensammeln in Südskandinavien
(1993),
(21)
Ole Bjørslev Nielsen et al., Danmarks geologi fra kridt til i dag
(1995) – (22) Geologisk Museums udstilling, Danmark i dybet (2000),
(23)
Berkeley, web geological time scale (ca. 2001) – (24) Talk.Origin web
geological time scale (ca. 2001),
(25)
Dinosaurs, web enchantedlearning, geological time scale (ca. 2001)
-
(26)
Geologisk Nyt, fra 2001 – (27) Frank Rudolph Verlag, tysk
stratigrafisk tabel med afrundede tal (2002),
(28)
Stratigraphische Tabelle Deutschland, DSK/ Geowissenschaftliches Zentrum,
Universität Göttingen (2002) – (29) Jørn Waneck, Gyldendals guide
til danske fossiler (2004),
(30)
VARV (2005,1, artikel om masseuddøen) – (31) F.M. Gradstein et al.,
2004 + i Geologisk Nyt, fra 2005,
(32)
Jørn Madsen, Livets udvikling, 4 milliarder års evolutionshistorie A-Å
(2006) – (33) Gunnar Larsen, Naturen i Danmark, bd. 1, Geologien
(2006),
(34)
Niels Bonde et al., Danekræ, Danmarks bedste fossiler (2008) – (35)
Frank Rudolph, Noch mehr Strandsteine (2008)
kænozoikum:
kvartær
2,5 (17,20,32+) – 1,8 (18,23,24,25,26,27,28,30,31,32,35) –
1,64 (19) –
2,3
(21) – 2 (22,29) – 1,80 (34)
pliocæn
5 (18,21,22,23,25,27,32,33) – 5,2 (19) – 5,3 (20,31,35) – 6
(24) – 5,4 (28) –
5,33
(34), ingen tal
(17,26,29,30)
miocæn
24 (18,26,27,30,35) – 23,3 (19) - 23 (20,21,23,32,33) – 24
(22,25) –
26
(24) – 23,8 (28) – 23,0 (31) – 23,03 (34),
ingen tal (17,29)
oligocæn
37 (18) – 35,4 (19) – 34 (20,22,27,32) – 35 (21,33) – 38
(23,24,25) –
33,5
(28,35) – 33,9 (31,34) –ingen tal (17,26,29,30)
eocæn
50 (17) – 58 (18) – 56,5 (19) – 53 (20,35) – 57 (21) –
55 (22,24,27,28,33) –
54
(23,25) – 55,8 (31,34) – 56 (32),
ingen tal (26,29,30)
paleocæn
60 (17) – 65 (18,20,21,22,23,24,25,26,27,28,29,30,33,35)
– 65,0 (19) –
65,5
(31,34) – 66 (32)
mesozoikum:
kridt,
2
97,0 (19) - 100 (20) – 97 (21) – 99 (22,27,28) – 98 (25)
– 99,6 (31,34) –
96
(35), ingen tal
(17,18,23,24,26,29,30,32,33)
kridt,
1
130 (17) – 144 (18,20,29,33) – 145,6 (19) – 142
(22,27,28,30) –
146
(23,25,32) – 135 (24,26,35) – 145,5 (31,34),
ingen tal (21)
jura,
3
157,1 (19) – 156 (27) – 156,5 (28) – 161,2 (31,34) – 154
(35), ingen tal
(17,18,20,21,22,23,24,25,26,29,30,32,33)
jura,
2
178,0 (19) – 178 (27,28) – 175,6 (31,34) – 175 (35),
ingen tal (17,18,20,21,
22,23,24,25,26,29,30,32,33)
jura,
1
204 (17) – 213 (18,20) – 208,0 (19) – 206 (22,29) – 208
(23,25) – 205
(24,30)
– 203 (26,35) – 200 (27,28,32,33) – 199,6 (31,34),
ingen tal (21)
trias,
3-1
245 (17,23) – 248 (18,20,22,25,29) – 245,0 (19) – 250
(24,26,30,33,35) –
251
(27,28,32) – 251,0 (31,34), ingen
tal (21)
palæozoikum:
perm, 2-1
290 (17,24,29,33) – 286 (18,20,23) – 290,0 (19) – 280 (25)
– 295 (26,35) –
296
(27,28) – 292 (30) – 299,0 (31,34) – 299 (32),
ingen tal (21,22)
karbon,
2-1 360 (17,18,20,23,25) – 362,5 (19) – 355 (24) – 350 (26) –
358 (27,28,35) –
362
(29) – 354 (30,33) – 359,2 (31,34) – 359 (32),
ingen tal (21,22)
devon
400 (17) – 408 (18,20,25) – 408,5 (19) – 417
(22,27,30,33,35) – 410 (23,
24,26)
– 417,5 (28) – 418 (29) – 416,0 (31,34) – 416 (32),
ingen tal (21)
silur
418 (17) – 438 (18,20,24,25) – 439,0 (19) – 443
(22,27,28,29,35) –
440
(23,30) – 435 (26) – 443,7 (31,34) – 444 (32) – 439 (33), ingen
tal (21)
ordovicium 495 (17,22,27,28,29,30,35) – 505 (18,20,23,24,25) – 463,9
(19) – 500 (26) –
488,3
(31,34) – 488 (32) – 510 (33),
ingen tal (21)
kambrium
580 (17) – 590 (18,20) – 570,0 (19) – 545
(22,24,27,28,29,30,33,35) –
544
(23) – 540 (25,26) – 542,0 (31,34) – 542 (32),
ingen tal (21)
prækambrium
4000 (17) – 3800 (19,23,31+) – 2500 (26,29+,34+) – 3600 (30+) –
1500 (24) – 3900 (25), ingen tal (18,20,21,22,27,32+,33+,28+)
Jorden
dannes
4500 (17,23,28+,31+) – 4600 (18,32+,25) – 4560 (19) – 4800 (27)
– 4556 (29+) – 5000 (24), ingen
tal (20,21,22,26,30+,33+,34+)
Fra
1957-77 varierer paleocæn (tertiær) mellem 60 (78, største afvigelse)
og 70 mill. år
Kridt
varierer mellem 130 og 145 (120, største afvigelse) mill. år
Trias
varierer markant mellem 215 og 230 (190 og 248, 2 største afvigelser)
mill. år
Kambrium
varierer mellem 570 og 600 (500 og 530, 2 største afvigelser) mill. år
Helmut
Nestler (14) opstiller en vis usikkerhedsfaktor: kvartær med ±0,5 mill.
år, neogen ±2, palæogen ±3, kridt og jura ±5, trias og perm, samt
devon og silur ±10, og karbon, ordovicium og kambrium ±15 mill. år.
Dette giver et meget stort spillerum
Fra
1977-90 ligger paleocæn fast på 65 mill. år
Kridt
(kridt, 1) varierer mellem 135,6 og 145 (130, største afvigelse) mill.
år
Trias
varierer markant mellem 225 og 248 mill. år
Kambrium
varierer mellem 570 og 590 mill. år
I
1982 laves den første egentlige naturvidenskabelige GTS opstilling (Geological
time scale), der igen opdateredes i 1989 i
W. Brian Harland et al., A geological time scale 1989 (1990)
(19), og senest i F.M. Gradstein et al. 2004 (31)
Nye
navne for prækambrium er: Proterozoikum (2500), og Arkæikum
Perioder
med underperioder får nu absolutte dateringer, ud fra diverse målinger
af hhv. mikrofossiler, sedimenters zonegrænser (isotoper, henfaldstider
af bl.a. uran (U), bly (Pb), argon (Ar) og zirkon (Zr); samt
sammenstillinger af typeprofilers undergrænser, og tidlige, kendte
globale klima- og havniveauændringer (korrelation)
I
Geologisk Tidsskrift 1996,2 behandler Oluf Michelsen et al.,
Stratigrafisk terminologi i dansksprogede artikler, med meget fine
opbygninger af de internationale geologiske tidstavler, men samtlige er
alle uden dateringer
1990
til 2008, palæocæn ligger meget stabilt
Kridt
(kridt, 1) varierer let mellem 142 og 145,5 (135, største afvigelse)
mill. år
Trias
varierer let mellem 248 og 251 mill. år
Kambrium
varierer meget markant mellem 540 og 570/590 mill. år. Den palæozoiske
søjle forkortes dermed betydeligt
Ud
fra sidste absolutte 2004 dateringer er palæocæn (65/65,5 mill. år)
siden 1975 uændret
Kridt
(145/145,5 mill. år), samme siden 1984 og 2004 (19,31)
Trias
(251,0 mill. år), fra 2004 (31)
Kambrium
(542,0 mill. år) fra 2004 (31)
I
(33,31) vises desuden ± for usikkerhedsmargen:
oligocæn
±0,1, eocæn ±0,2, paleocæn ±0,3/
kridt
2 ±0,9, kridt 1 ±4,0, jura 3 ±4,0, jura 2 ±2,0, jura 1 ±0,6, trias
3-1 ±0,4/
perm
3-1 ±0,8, karbon 2-1 ±2,5, devon ±2,8, silur ±1,5, ordovicium ±1,7,
kambrium ±1,0
-
(f.eks.
paleocæn 65,5 ±0,3. Betyder at nederste grænse for paleocæn til
kridt,2 kan variere fra 65,2 til 65,8 mill. år
Nutiden
til kridt – nederste grænse for kridt forøget fra 135 til 144/145,5
mill. år (10,5 mill. år)
Silur
til kambrium er minimeret fra 170 til 98,3 mill. år (71,7 mill. år).
Nederste grænse for silur har kun rykket sig 13-14 mill. år.
Ordovicium 4-12 mill. år. Kambrium alene 28-58 mill. år
I
2009 diskuteres om begreberne kvartær og tertiær skal udgå
Tilbage |
